Praktisk info om åbnings- og afslutningsceremoni til DM

DM starter først rigtigt, når du går med i indmarchen med orkester der spiller, alle fanerne flagrer, glade tilskuere vifter med flag, og du mærker suset i maven over den præstation du og din hund har udført sammen: I er udtaget til DM!

Lørdag

Kl. 9.45 er der opstilling til indmarch på hjørnet af Sverigesvej og P V Tuxens Vej. Gå efter adressen Sverigesvej 40, 5500 Middelfart og find det røde kryds på kortet nedenfor.
Lad din hund blive i bilen, da indmarchen er uden hund.

Lørdag går alle fra kredsen samlet, så find skiltet med dit kredsnummer og stil op der. I indmarchen går skiltet forrest, så kommer alle fanerne fra kredsen og derefter går alle hundeførerne fra kredsen.
Rækkefølgen for kredsene er: 5 - 1 - 4 - 6 - 3 - 2, fordi kreds 5 afholder DM i år, kreds 1 afholder i 2026 etc.  

Hvis en fanebærer fra din lokalforening har lyst til at gå med jeres fane, så finder I info til fanebærere her.

Kl. 10.00 starter indmarchen. I går til ceremonipladsen, hvor I stiller op, og så er der åbningstaler.

  • Formand for DcH: Annette Lunau
  • Borgmester for Middelfart Kommune: Johannes Lundsfryd
  • Formand for DcH Vestfyn: Richard Olsen

Herefter er DM åbnet, og I kan gå videre til orientering ved jeres baner.

Søndag 

Det præcise tidspunkt for indmarchen bliver annonceret på dagen, cirka 30 minutter før indmarchen, og tidspunktet afhænger af hvornår resultatet for DM ligger klar.

Opstillingen sker samme sted som om søndagen på hjørnet af Sverigesvej og P V Tuxens Vej. Rækkefølgen er lidt anderledes om søndagen, da hundeførerne nu følges ad klassevis. Så find skiltet med din klasse.

Rækkefølgen er: Nosework - C – B – A – E – Rally – AG lille – AG mellem – AG intermediate – AG stor – IFH - IGP.

Hundeførerne stiller op efter startnummerrækkefølge, så husk armbindet med dit startnummer! Du skal nemlig også aflevere startnummeret ved præmieoverrækkelsen for at få udleveret din startbog.

På ceremonipladsen stiller I op, og Landformanden vil holde en tale....og SÅ er vi klar til at præmieoverrækkelsen kan gå i gang!

OpstillingTilIndmarch.pngGå efter adressen Sverigesvej 40, 5500 Middelfart og fortsæt hen til det røde kryds.



Faner.png

Nyheder

Sponsorer